Schlagwort: elforbrug

Dansk vindstrøm slår igen rekord – 42 procent

Vindmøller leverede i 2015, hvad der svarer til 42,1 procent af danskernes elforbrug. I Jylland og på Fyn leverede vindkraft faktisk mere strøm end det samlede forbrug i over 1460 af årets timer.

I 2015 slog danske vindmøller endnu en gang rekord. Samlet set leverede vindmøllerne, hvad der svarer til 42,1 procent af det samlede danske elforbrug, og det er det højeste tal nogensinde og den højeste andel for noget land. Sidste år var tallet 39,1 procent – også det var verdensrekord.