I 2015 voksede vindenergi igen med mere ny produktionskapacitet end nogen anden form for energiteknologi i Europa. Det viser nye tal fra EWEA.
I de 28 medlemslande stod vindudbygningen nemlig for mere end 44 % af al ny elproduktionskapacitet med i alt 12,8 GW net-tilsluttet vindenergi, nærmere bestemt 9.766 MW onshore og 3.043 offshore. Det er en stigning på 6,3 % fra sidste år. Det betyder også, at den samlede vindenergi-kapacitet i Europa nu udgør 142 GW og dækker 11,4 % af Europas elforbrug.
Flere investerer i vind
Også de investerede summer i vind frembød en markant stigning fra året før med en samlet investering i land- og havvind på 26,4 mia. euro, hvilket udgør en stigning på 40 % i forhold til året før.